Epidemihuset i Holstebro
Sygdom
Epidemihusets opgave var at få folk isoleret et sted, hvor man vidste mest muligt om den pågældende sygdom. Det var kun de større byer, der fik et epidemisygehus, men Holstebros hørte ikke blandt de største med kun 20 senge.
Epidemisygehuset kunne tage sig af emner som tyfus, paratyfus og tuberkulose.
I 1930'erne kom det lille sygehus for alvor til sin ret, da polio/børnelammelse blev en svøbe for befolkningen. Det var en sygdom med høj dødelighed.
I juli 1933 kunne kredslægen beretter om syv tilfælde i Holstebro, hvoraf to var døde.
I august måtte kredslægen bede folk om at rette sig efter forskrifterne, hvilket - lig med coronaen for nyligt - handlede om håndhygiejne samt at være påpasselig.
Få dage senere var situation så alvorlig, at kredslægen beordrede byens skoler lukket, hvilket endte med at vare i 13 dage.
Forældre måtte besøge de isolerede børn ved at stå ude på gaden og kigge og snakke ind gennem vinduet.
Byens handlende var flinke til at give gaver til børnene.
Med tiden blev alt som normalt igen. Men børnelammelsen skulle vise sig at blive en del af normalen, da den blev ved med at dukke op, så vidt jeg ved helt op i 1950’erne.
Epidemisygehuset blev nedlagt i 1958 og flyttet til en afdeling på Amtssygehuset i Holstebro.
Besøgende til Epidemihuset skulle stå udenfor og tale med deres pårørende der var indlagt