Lægen eller 'Æ Klog Mand'
Sygdom
I min barndom kunne man stadig møde, især ældre, der havde mere tiltro til 'kloge koner og mænd' end læger og sygehuse.
Men før man nåede til at opsøge dem med sine dårligdomme, havde man forsøgt sig med de husråd, der var gået i arv gennem generationer.
H.P. Hansen skiver i sit værk 'KLOGE FOLK' fra 1942
”Ydre læsioner og mange almindelige skavanker kunne en bondekone ofte selv klostre ved.Havde drengen skåret sig i en finger, bandt moderen en klud om; hun lagde grødomslag på en byld som træk.Havde en fået grimme frostsår, lød det velkendte og virkningfulde råd: Pis o et!Havde en fået skå’n i et øje, så var der nok en kone, der forstod o sleg en yw, dvs. fjerne skarnet med tungespidsen”.
Hvornår gik man til 'DE KLOGE FOLK'
I de fleste tilfælde var man helt klar over, hvad der var galt, og hvor de gode husråd man kendte hjalp.Men der var dog også tilfælde, hvor man ikke anede, hvad der var i vejen. Så var det man måtte søge hjælp ved den 'kloge kone eller mand'.Man skal også tage i betragtning, at folk boede meget spredt på heden, og var fattige. Derfor kunne der være langt til nærmeste læge, og gratis var det heller ikke, medens man kunne nøjes med naturalier eller en lille skilling til de kloge folk.
Hvem var så 'DE KLOG FOLK'
Man kunne finde dem indenfor alle samfundslag. Der var præster, degne, gårdmænd, husmænd smede, snedkere, godtfolk og kæltringer.Fælles for dem var, at det var mænd og kvinder der lejlighedsvis praktiserede ved siden af deres erhverv. Det var kun ganske få der havde det som egentlig levevej.Der har vel eksisteret folk helt fra begyndelsen af vores historie, der har formået at helbrede folk og fæ med særlige evner.De har i alle tider haft deres eksistens berettigelse, -også i dag.
Har vi 'KLOGE FOLK' i dag
Nu om dage har vi tillid til lægevidenskaben (for det meste), men vi benytter os samtidig af alternativ behandling. En diskussion jeg vil holde mig helt ude af, men blot konstatere, at vi nok stadig har 'KLOGE FOLK' i vores samfund.