Tyendes skiftedag - Vestjyder.dk/minhistorieom

- var i århundrede skiftedag på landet.

Det var her karle og piger skulle fortsætte- eller finde en ny husbond.

- var det stadig almindelig op til skiftedag, at man her i avisen kunne læse annoncer som: ”Konfirmeret dreng søges”, ”Voksen karl søges” eller ”Gift fodermester søges”. Her var der i mange tilfælde blevet bygget et nyt fodermesterhus til gården.

Derimod fik den konfirmerede dreng og karlen nu typisk et loftskammer i stuehuset, mod før et hummer ved stalden. Det vender jeg tilbage til.

Derimod var der ikke så mange der annoncerede efter tjenestepiger på det tidspunkt.

Det var mest enlige gårdmænd, der søgte efter en husbestyrerinde. Her kunne der være tilføjet ”Børn ingen hindring”.

Det var helt andre forhold, da 11-årige Mads fra Møborg i 1861 skulle ud at tjene. Her fik han et lukaf ved hestestalden, sammen med et par andre karle. Så var de jo tæt på deres arbejde og det var ikke meningen de skulle sove tiden væk.

Der var dog trods alt kommet en lovgivning for tyendet i 1854, imod da hans far, Villads, kom ud at tjene som 8-årig i 1820. Hvorfor den ikke var skrevet ind i grundloven i 1849, ved jeg ikke. Enten havde man ikke nået det, eller man mente ikke det var nødvendigt.

Loven slog fast, at husbond, hvis bare han havde mistanke om

"at tyendet havde ytret sig mod ham, er syg eller gravid, kan han nægte at tage tyendet i tjeneste og forlange den løn, der er blevet udbetalt, igen".

- over husbonds mishandling og dårlige forhold, var det tyendets opgave at komme med beviser. Her var rygter og formodninger ikke nok.

Tyendet skulle stå til rådighed for husbond 24 timer i døgnet. Nægtede tyendet, kunne det blive idømt bøde på mellem 1-10 rigsdaler eller fængsel.

For pigernes vedkommende til de var 16 år og giftemodne.

For drengenes til de blev 18 år og var parate til at gå ind i militæret.

Ikke ét sted er der nævnt noget om, hverken indkvartering eller kost.

Tyendet havde ikke mulighed for at få loven ændret. De havde ikke stemmeret. Det fik de først ved grundlovsændringen i 1915.

Mads’s søn, Søren der var født i 1890, kom til at leve under samme vilkår.

Det var blevet lidt bedre da Sørens sønner skulle ud at tjene i 1920- og 30’erne.

§7. ”Dersom medhjælperen, som en del af vederlaget har krav på kost, er husbond pligtig til at yde god, sund og tilstrækkelig kost. Hver medhjælper skal have egen kuvert”.

§8. ”Medhjælpere, der er henviste til at have natteophold hos husbonden, skal have et lyst og luftigt værelse med aabnelige vinduer. Enhver medhjælper skal have eget sengested”.

§27: ”Medhjælperen kan ophæve tjenesteforholdet uden opsigelse, når han kan bevise, at husbonden ved utilbørlig forhold fra sin side har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine pligter”.

§30 står der: ”Husbonden kan uden opsigelse ophæve tjenesteforholdet, når medhjælperen skønnes groft at have tilsidesat sine pligter”.

Det var 'Medhjælperloven af 1921' mine kammerater arbejdede under i 1960’erne.

Siden har såvel landbruget som arbejdsforholdene her ændret sig, så man nu har samme vilkår som det øvrige arbejdsmarked, - for de få der er tilbage.

Også i bybilledet kunne man for få årtier se, når det var novemberdag.

Der var masse af unge og forretningerne holdt 1. november længe åbent.

Det tror jeg ikke længere handelsstandsforeningen kalkulerer med.