De første VESTJYDER - langs OLDTIDSVEJEN og ved RAMMEDIGE - Vestjyder.dk/minhistorieom

Når man fra Lemvig kører syd på mod Bøvling, kommer man til et sted, hvor vejen går fra mod vest ind til Fjaltring og videre til Thorsminde. Her skal man forbi det gamle, men nu delvis genetablerede fæstningsværk – RAMMEDIGE. Her står to krigere og holder vagt.

Da fæstningen blev opført, formentlig omkring 200 år e.Kr., var det for at holde folk, der kom fra øst, ude fra det rige samfund ud mod havet, hvor Trans var hovedbyen med en lille anløbshavn til import og eksport af datidens varer. Det vender vi tilbage til.

  

Langs OLDTIDSVEJEN

Først skal vi ca. 10.000 år tilbage, da isen fra sidste istid så småt var ved at forsvinde.
På cykelstien fra Trans kirke og op til Bovbjerg Fyr kommer vi forbi en tavle, der fortæller, at her var kanten af sidste istid. Hovedopholdslinjen, som iskanten kaldes. Den går ind mod RAMMEDIGE og videre mod Ramme, Lomborg, Rom forbi Fabjerg kirke og videre mod syd, indtil den efter næsten 65 km slutter ved Karup Å.
Det er denne strækning, vi i dag kalder OLDTIDSVEJEN.

Nord og øst for linjen følger man en række af høje, hovedsagelig fra bronzealderen. Oprindelig har der været omkring 1700 gravhøje, heraf er ca. 500 bevaret.

 

VESTJYDERNE

Med lidt god vilje kan man vel argumentere for, at det var her ved kanten af isen, de første VESTJYDER bosatte sig.

De første var jægere og samlere, og da vi kom længere frem mod det, vi i dag kender som Bronzealderen, var de agerdyrkere.

De bosatte sig i små og større bebyggelser, der for det meste var forbundne med vejanlæg. Det var også her, de begravede deres døde i højene, vi kan følge i landskabet langs OLDTIDSVEJEN.

 

RAMMEDIGE

Tværs over OLDTIDSVEJEN ved Ramme og Dybe opførte man en gang mellem 100 og 400 år e.Kr. (Jernalderen) en to til tre kilometer lang forsvarsvold, der spærrede for trafikken fra øst, så man ikke kunne komme ud til datidens metropol ved havet, nemlig Trans.

Forsvarsanlægget afgrænsedes i nord af højene, man kunne forskanse sig bag, og i syd endte det i et ufremkommeligt vådområde.

Selve volden har været ca. fem meter bred, ca. tre meter høj og voldgraven foran et par meter dyb og seks meter bred.

Med dette mægtige anlæg, som i dag kaldes RAMMEDIGE, har det været muligt at regulere trafikken langs OLDTIDSVEJEN ud mod Trans og havet, så jernalderbefolkningen kunne beskytte deres område mod uønskede gæster østfra.

De kunne så også kontrollere hvem og hvad, der fik adgang til området bag diget til deres rige samfund.

Som nævnt har der formentlig på den tid været en betydelig handel med germanske stammer og måske også med romerne.

Folkene i kystlandet kunne på den tid bytte med det, som af mange er kaldt ’oldtidens guld’ – RAV.

Ved RAMMEDIGE har der oprindeligt ligget ca. 60 gravhøje, men i dag er der kun bevaret 15.

Kong Frederik d. 7. fik lavet udgravninger i fem af højene, og der blev fundet oldsager både fra slutningen af Bondestenalderen, Bronzealderen og Vikingetiden.

De fleste af gravhøjene er opført i ældre bronzealder (1700 –1000 f.Kr.).

Sandsynligvis boede befolkningen nord for gravpladsen. Man boede nemlig ikke imellem gravhøjene, for det var hellige steder, hvor man kunne komme i kontakt med ’den anden verden’, og det kunne være farligt.

Der er fundet spor efter religiøse ceremonier ved gravhøjene i form af bålsteder på en lang række. Sådanne bålrækker kendes fra hele Danmark, og sættes i forbindelse med udøvelse af Bronzealderens religion.

 

 

Jens Erik Villadsen VESSTJYDER.DK