Da Nordjylland blev en Ø i 1825
Vestkysten
Da Laust Kjær fra Røn den 27. november 1824 skulle have sit barn døbt i den gamle Vester Agger Kirke, blev han og familien de sidste mennesker, der vandrede nogenlunde tørskoede mellem Thyborøn og Agger. Som man kan læse i en gammel beretning:
”Et mindre dåbsfølge stred sig gennem den bidende vestenvind for at nå til kirke.
I dåbsbarnets efterslægt fortælles det, at havet væltede ind, mens sandet føg om dåbsgæsterne.
Havet brød igennem tangen, og huse styrtede sammen og blev skyllet i havet.
Da de ganske forkomne nåede Agger, fik de husly hos nogle Agger boere, så de kunne få tørret tøjet inden dåben.
Via den nye kanal nåede den lille familie hjem igen, da stormen var stilnet af”.
I dåbsbarnets efterslægt fortælles det, at havet væltede ind, mens sandet føg om dåbsgæsterne.
Havet brød igennem tangen, og huse styrtede sammen og blev skyllet i havet.
Da de ganske forkomne nåede Agger, fik de husly hos nogle Agger boere, så de kunne få tørret tøjet inden dåben.
Via den nye kanal nåede den lille familie hjem igen, da stormen var stilnet af”.
Endnu en storm den 26. februar 1825 gjorde, at gennembruddet Agger Tange nu blev uddybet, så – Agger Kanal – blev sejlbar. Dermed blev der adgang til havet for Limfjordens vestlige byer. Skibsfarten slap nu for at skulle mod øst for at komme ud i verden. Det var også besværligt, først at skulle forbi Løgstør Grunde, og ikke mindst toldstedet ved Ålborg.
Tangen var nu blevet delt i to, der siden er blevet kaldt Agger Tange og Harboøre Tange.
I første omgang blev tangen skåret over lidt syd for Agger - Agger Kanal - der som nævnt, hurtigt blev sejlbar, men også i perioder sandede til igen.
Ved en storm i 1862 blev der slået hul på tangen, hvor Thyborøn Kanal i dag er forbindelsen mellem havet og Limfjorden.
I de 200 år der er gået siden første gennembrud, har vind og vejr flyttet selve tangen 1-2 km. mod øst.
I 1700’tallet lå der flere små landsbyer på steder, der i dag ligger tilsvarende langt fra kysten ude i havet. Kun den østligste del af datidens Thyborøn ligger stadig på land.
Den gamle Vester Agger kirke, som dåbsgæsterne var på vej ud til, måtte få år efter opgives, da havet havde taget det meste af kirkegården, og nu også tog hul på kirken. I 1831 var det slut.
Nogle år efter blev den nuværende Agger Kirke bygget, som også var kirke for Thyborøn, selvom det kunne være en farefuld sejlads at komme til Agger. I 1908 fik Thyborøn deres egen kirke, men forblev som Agger sogn og kommune indtil 1954.
Agger Tange ca. 1800. Den stiplede linje er den nuværende kystlinje