Elektriske Jernbane ano 1909 ved Skærum Mølle
Energi
Holstebro Dagblad - Den 13. september 1909
"Vestjyllands første elektriske Jernbane bliver taget i Brug i den nærmeste Fremtid. Det er Hr. Niels Villemoes, Skærum Mølle pr. Vemb, der i denne Tid har anlagt en saadan til Transport af Ler og Sand til sit Teglværk.Hr. Villemoes har for faa Aar siden anlagt et Elektricitetsværk med Drivkraft fra Aaen, og det er dette, der skal benyttes til Banens Drift. Vi foretog i Gaar en Prøvekørsel paa den ny Bane.Hestene kan være glade for Afløsningen. Til denne Vinter vil Hr. Villesmoes endog opvarme sine Værelser ved Hjælp al Elektricitet. Elektrisk Lys er snart gammelt i Gaarde i Skærum Mølle, baade inde og ude”.
Det hvide lys på Skærum Mølle
Strømmen blev leveret fra Niels Villemoes' eget elektricitetsværk, som han oprettede allerede i 1899 til eget brug på Skærum Mølle - i øvrigt som det første elværk på egnen.Vemb elektricitetsværk blev først taget i brug i 1906, men til gengæld som det første i landet, der benyttede vindkraft.Den 18. marts 1899 stod Skærum Mølle for første gang badet i elektrisk lys -et syn, der vakte så megen opsigt, at bl.a. sognerådet i Ulfborg sendte en delegation for at se ’det hvide lys’ i brug.Villemoes' elværk bestod af en dynamo trukket af turbiner under møllehuset med vand gennemstrøm fra Råsted Lilleå.Dynamoen stod i møllersvendens kammer, og når Niels Villemoes gik i seng, slukkede han den store lyspære på taget af stuehuset. Dette skulle møllersvenden bemærke, hvorefter han standsede dynamoen, og der blev mørkt overalt pa møllegården.
Her prøvekører Niels Villemoes det eldrevne tog.
Billedet er lånt af Ulfborg-Vemb Lokalarkiv