Forskel på land- og byskoler helt til 1958 - Vestjyder.dk/minhistorieom

Ordet folkeskole dukker op i en lovændring i 1899. Indtil da hed det almueskolen på landet, almue- og borgerskolen i byerne.

På landet kom eleverne ud at tjene, når de blev konfirmeret i 7. klasse. Købstædernes børn kunne gå i en treårig mellemskole efter 5. klasse og derefter i en et årig realklasse og videre i et treårigt gymnasium.

Det var svært for almindelige menneskers børn at komme i gymnasiet, men for børn på landet, var det stort set umuligt.

Hvis børn fra landet skulle ind til byen i mellemskolen, ja så skulle forældrene betale for det.

Derfor var det kun børnene fra de største gårde, lægen, dyrlægen, læreren og præstens børn der fik muligheden.

Den mest udbredte holdning på landet var da også, at hvis børnene kom ind til byen, blev de så fine på den, at de ikke ville tilbage på landet.

Hvis man endelig ville bryde ud af bonde- eller arbejdersamfundet, skulle man få ansættelse i en bank eller på kommunekontoret. Realeksamen gav børn fra købstæder og stationsbyer adgang til etater som postvæsen, toldvæsen og DSB

I slutningen af1950'erne var landbruget ved at miste fodfæste som landets vigtigste erhverv.

Man indså, at der skulle indføres en ny skolelov, der ligestillede børnenes uddannelse, uanset om de var fra land eller by.

Den radikale undervisningsminister, Jørgen Jørgensen, der selv var landmand, var så inderlig imod, at sende børnene for tidligt ind til by skolerne.

Han mente ikke de kom tilbage til landet igen.

Resultatet blev i skoleloven af 18. juni 1958, at man afskaffede mellemskolen efter 5. klasse, så alle børn fortsatte udelte til og med 7. klasse.

Herefter kunne man forlade skolen, fortsætte i to årig almenlinje eller en treårig realafdeling.

Min skolegang begyndte i 1957 efter loven fra 1899, der delte land og by, og hvor landskole børnenes skoleår gik fra april til april.

Det skyldtes, at børnene blev konfirmeret lige efter påsken og så var det slut med skolegang, - og de kunne komme ud at tjene til 1. maj.

Men fra 1958 var skoleåret ens for alle. Og som nu, er det før og efter sommerferien, der udgør slut og starttidspunktet.

Med til historien hører også, at det først var i 1972 undervisningspligten blev udvidet fra syv til ni år.

Indtil da var der stadig, dog efterhånden i mindre grad, eksempler på at landbobørn forlod skolen efter 7. klasse og kom ud at tjene på landet, eller kom i lære ved et håndværk.