Det kommunale selvstyre - Vestjyder.dk/minhistorieom

En ret, vi i dag betragter som en selvfølge, vi kan stemme - og lade os vælge til, men vejen dertil har været lang.

I købstæderne fik de mest velhavende på et tidligt tidspunkt en vis indflydelse på byernes styre.

På landet var det i fæstetiden godset og dermed herremanden, der var den vigtigste administrative ramme om bøndernes liv.

- begyndte man på en modernisering af fattigvæsenet, så borgere, der ikke selv kunne skaffe sig føden, kunne få fattighjælp.

Hjælpen skulle de modtage af det sogn, hvori de var født og opdraget.

I hvert sognedistrikt blev fattigvæsenet bestyret af en sognekommission bestående af præsten, politimesteren, en af sognets største jordbesiddere, dvs. ofte en godsejer, og 3 eller 4 af de bedste sognemænd.

-  fik vi en reform for folkeskolen, der gav sognepræsten en omfattende forvaltningsopgave. Præsten blev formand for skolekommissionen, som udover ham selv bestod af ”skolepatroner”, dvs. folk, der ejede mere end 32 tdr. hartkorn, samt skoleforstandere, der var udpegede blandt sognets hæderligste bønder af den amtslige skoledirektion.

- blev der i hvert sognedistrikt oprettet et Sogneforstanderskab, hvor nogle få privilegerede kunne stemme - og vælges til.

- fik man en ”Landkommunal lov”, der udvidede det kommunale selvstyre. Sogneforstanderskabet blev afløst af Sogneråd.

Året efter fik man en tilsvarende lov for byerne.

Sognekommunernes hovedopgave var forvaltning af fattigvæsenet og skolevæsenet, samt vejene.

Sygehusvæsenet lå i amternes regi. I byerne var opgaverne flere og øgedes løbende med bl.a. renovation, kloakering og vand- el- og gasforsyning.

Der var ikke noget med hemmelig afstemning, og det er nøje opført i sognerådsprotokollen, hvem der har stemt på hvem.

I 1901 blev der indført skriftlig og hemmelig afstemning.

I Fjaltring-Trans sogneråd var der valgt ni medlemmer til sognerådet, som blev valgt for seks år. Dog således, at de var valgt forskudt. Der blev valgt fem fra ”Den privilegerede klasse” for seks år.

Det var den femtedel, der betalte mest i skat til kommunen.

Tre år efter blev der så valgt fire mænd fra ”Den almindelig vælgerklasse” i seks år.

Det var de stemmeberettigede mænd over 25 år med egen husstand.

Kvinder og tyende havde ikke stemmeret. Altså havde den femtedel af de stemmeberettigede og valgbare mænd, der betalte mest til kommunekassen, til en hver tid fem ud af ni medlemmer i sognerådet.

Kvinder og tyende får valgret til kommunale valg.

-  blev den kommunale valglov ændret.

Man indførte lige og almindelig kommunal valgret for både kvinder og tyende.

Især valgret til tyende var mange imod.

Hidtil havde man ikke haft nogen form for politisk indflydelse, hvis man var en del af en andens husstand.

Det var forløberen til den nye grundlov i 1915, hvor kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret til Folke- og Landsting.

Endelig i 1916 bortfaldt den privilegerede valgret til sogne­, by- og amtsråd. Altså at ”Den privilegerede klasses” ret til, at man til enhver tid var sikret flertallet over ”Den almindelige vælgeklasse” bortfaldt.

I 1970 blev sognerådene nedlagt, da landsognene blev sammenlagt, eller blev en del af den nærliggende købstads kommune, så der på det tidspunkt blev 277 kommuner mod før 1098.

Amterne blev reduceret fra 25 til 14.

Og igen i 2007 blev 270 kommuner nu reduceret til 98 kommuner, og amterne blev til fem regioner.