Guds straf at få embede hos de uoplyste vestjyder - Vestjyder.dk/minhistorieom

Sådan mente organist Fürste

Her er en lille fortælling om en af de tidligere organister ved Holstebro Kirke - O.D. Fürste.

Fürste var nærmest det vi i dag ville kalde - en speciel ’personlighed’.

Han levede kun for musikken, hvilket han havde gjort helt fra barn, da han kom fra et meget musikalsk hjem, hvor hans far var kongelig kapelmusiker.

Overleveringer fra samtiden fortæller om den ’fine’ organist, at han flere gange udtalte, ”at det var noget af himlens straf at være bosat i Holstebro”.

Byen var dengang en by med et bedre borgerskab og nogle arbejdere, som man ikke omtalte meget.

Megen interesse for musiklivet var der heller ikke.

Men ungerne på Borgerskolen skulle jo lære at spille, hvad enten de havde evner eller interesse, og det var den opgave der var tiltænkt Fürste.

Han kunne være en hidsig underviser og kunne blive helt ude af sig selv når man kludrede, hvad især gik ud over drengene, der fik nogle syngende lussinger og et nap i siden.

Trods det, syntes de fleste alligevel godt om ham, særlig pigerne, og da han var dygtig og meget grundig i sin undervisning, blev der ofte fine resultater ud af det.

Når han gik på gaden, måtte han finde en grimasse til at gengælde de mange hilsner han fik fra borgerskabet og tidligere elever.

Hvis det lykkedes nogle at komme i tale med ham, hvilket var sjældent, fik de alt det at vide som plagede ham.

Det kunne være kulden eller varmen og så var det galt med en ødelagt eftermiddag, når han var ’pisket’ til at assistere ved en vielse i kirken. For at understrege alvoren - hamrede han stokken ned i brostenene.

Om aftenen, hjemme i sin beskedne lejlighed, glemte han alle fortrædeligheder, når han satte sig til pianoet og spillede løs.

Det var kun få, som nød godt af det. Ude var han ikke til at drive til et instrument.

- Man skal som bekendt ikke kaste perler for svin -

Overleveringer fortæller om et ensomt menneske, der ikke havde noget familie og meget få bekendte i byen.

Der var selvfølgelig hjem, hvor han blev inviteret, men hvis der var den bagtanke, at han skulle spille, blev man som regel godt skuffet.

Som lærer tog han sin afsked 1896, og året efter forlod han også organiststillingen ved Sankt Jørgen Kirke i Holstebro, og flyttede til København.

Han døde i 1922, og som der stod i en nekrolog i en Københavner avis ”han fik det utrolige ud af det langtfra første klasses spilleværk i den primitive vestjyske kirke”.

Med til historien hører, at han var organist i Holstebros gamle kirke, som blev nedrevet i 1905 og en ny indviet i 1907.