Bedstefar kan godt være bekymret, men så alligevel ikke ... - Vestjyder.dk/minhistorieom

Jeg har efterhånden levet i det meste af syv årtier. Mit hår er gråt og skægget ligeså. Dermed ikke være sagt, at jeg prøver at forestille mig som ”vismand”, men har dog set verden forandre sig nogle gange i min tid, både lokalt, nationalt og globalt.

Det første jeg husker fra min skoletid, er, at man argumenterede med frygt og ikke tillid. Korporlig afstraffelse levede stadig i bedste velgående.

Danmark var på det tidspunkt et land, hvor en meget stor del af befolkningen havde deres udkomme ved landbruget, også mine forældre. Det var ikke ligefrem de bedste vilkår, man bød deres ansatte unge. Husbond havde stadig vidtgående beføjelser, selvom tyendeloven af 1854 i 1921 var blevet afløst af medhjælperloven.

Global havde vi den kolde krig, og jeg husker tydeligt Cubakrisen i 1962, som virkeligt gav frygt for en ny krig. Verden blev styret af frygten mellem USA og Sovjet.

Så kom det såkaldte ungdomsoprør i 1968, hvor alle autoriteter skulle nedbrydes og verden skulle styres af kærlighed, udsprunget af Flowerpowerbevægelsens blomsterbørn, der var opstået i USA, som modspil til Vietnam-krigen.

Men den kolde krig var der stadig, og blev op gennem 1970- og 80’erne endnu koldere.

Nationalt havde man de bedste intentioner, om at skabe tryghed for alle gennem socialreformer, nye skolelove m.m. Jeg huske samfundet i de år, som værende på vej fra frygt til samtale og mere tillid.

Omkring 1990 skete der virkelig noget globalt, med murens fald og det var som om, at nu skulle verden fortsætte på gensidig tillid.

USA og Rusland, som det nu hed, blev på det nærmeste bedste venner og vi troede, at nu var den fuldendte verden med fred på vej.

Det holdt i nogle år. Men her i nyere tid ser vi igen, at det frygt der styrer verden, som frygten for Islamiske bevægelser og nye atommagter som Nordkorea og Iran m.fl.

Så vågnede den russiske bjørn op igen, og bemægtigede sig først Krim og nu på 3. år fører udmattelseskrig med Ukraine.

Ja og nej. Jeg kan have den frygt, at de nuværende konflikter kan eskalere til en ny verdensomfattende konflikt. Og nej – vi har lært af tidligere konflikter og organiseret os i f.eks. NATO og EU. Sidst nævnte begyndte som en kul- og stålunion mellem fjenderne fra 2. verdenskrig. Man håbede dermed at samarbejdet kunne fjerne frygten for nye konflikter.

Bedstefar er stadig bekymret, men tror også på en verden der ikke vil ødelægge det for hinanden, som generationer har kæmpet for.