Menighedsrådets historie - Vestjyder.dk/minhistorieom

Man kendte dog til menighedsråd før den tid, da de i 1856 blev indført som opfølgning til grundloven af 1849.

Men – 1856 menighedsrådene medlemmer skulle kun være en slags medhjælpere for præsten, som selv skulle udpege medlemmerne.

Til gengæld var der ikke mange administrative eller økonomiske opgaver. Kirkerne var stadig oftest ejet af det nærliggende gods, præsten havde selv ansvar for præstegården, og der var endnu ikke mange ansatte ved kirkerne, bortset fra præsterne.

Det var for præsten frivilligt, om han ville oprette et menighedsråd, og det var der ikke mange der kunne se fordelen ved. Hen imod århundredeskiftet var ordningen næsten døet helt ud.

Efter systemskiftet i 1901, hvor det blev det parlamentariske flertal der udpegede regeringen, i modsætning til kongen, fik Danmark en ny driftig minister for kirke og undervisning, venstremanden I.C. Christensen. Han ville forberede kirken på større selvstændighed, fordi det i disse år så ud til, at de kulturradikale og socialdemokraterne efterhånden ville få gennemtrumfet, at kirken og staten skulle adskilles.

Derfor fik I.C. Christensen i 1903 vedtaget en lov, der påbød, at der skulle være et menighedsråd i hvert eneste sogn med en kirke i Danmark.

Det mødte stor modstand fra præsteforeningen, biskopperne, Landstinget og vækkelsesbevægelserne af forskellige grunde.

Vækkelsesbevægelserne (grundtvigianerne og Indre Mission) ønskede, at ”kun de opvakte troende skulle have indflydelse på kirken”, fordi de frygtede, at de mere passive folkekirkemedlemmer ville underminere det kirkelige arbejde. Frygten viste sig dog at være ubegrundet, for ikke mange ud over dem, der i forvejen var kirkeligt engagerede, havde interesse for at stille op til menighedsrådene. De første menighedsrådsvalg blev afholdt i december 1903. Og som før nævnt havde kvinder og tyende også stemmeret og var valgbare her.  

De første menighedsråd fik mange administrative opgaver, men de skulle også have et tæt samarbejde med præsten, bl.a. også om den private sjælesorg.

Dette blev ændret i 1912, hvor der kom en ny lov, som understregede, at præsten er uafhængig af menighedsrådet. Man ville ikke længere have, at menighedsrådet skulle blande sig i præstens embedsførelse.

Derimod fik rådene ansvaret for kirkens bygninger og for den voksende gruppe af ansatte, som gravere, kordegne, kirketjenere m.fl.

Fra 1912 til i dag er der ikke sket store ændringer i menighedsrådenes opgaver. Dog fik I.C. Christensen i 1922 indført, da han igen var kirkeminister, at biskopperne vælges ved en afstemning blandt stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer.