Danmark 1950-2000 - Vestjyder.dk/minhistorieom

Gå til indhold

Danmark 1950-2000

Tiden går
1950
- boede der i Danmark godt 4 mill.
  • Der blev i født 79.558, heraf drenge 40.734 (jeg var en af dem)
  • I 1950 var middellevealderen 69 år.
  • Der var stadig rationeringer på smør, men det ophævedes senere i 1950. Indtil 1952 var der rationering på sukker og kaffe.
  • Et rugbrød kostede 1,17 kr. og et franskbrød 1,23 kr. Smør pr. pund 6,70 kr. og tilsvarende margarine 3,00 kr.
  • Statsministeren var socialdemokraten Hans Hedtoft, der senere på året bliver afløst af venstres Erik Eriksen.
  • Danmarks rigsdag havde stadig to kamre, landstinget og folketinget, som man havde haft siden grundloven i 1849.
  • Men i 1953 fik vi en ny grundlov, der afskaffede landstinget og gav kvindelig arvefølge i kongehuset.
  • Man havde svært ved at finde boliger til de mange og stadig større familier, der var en konsekvens af det høje antal børnefødsler efter krigen.
  • I oktober 1951 begyndte DR at sende TV regelmæssigt, og fra 1954 sendtes der hver aften. Det var dog ikke hele landet der kunne se med.

1960
- boede der i Danmark godt 4,5 mill. Der blev i født 76.077.
  • I 1960 var middellevealderen 72,3 år.
  • Et rugbrød kostede 1,36 kr. og et franskbrød 53 ører. Smør pr. pund 6,89 kr. og tilsvarende margarine 3,16 kr.
  • Danmarks statsminister var socialdemokraten Viggo Kampmann, der året før havde afløst H.C. Hansen, også socialdemokrat.
  • Men kort efter blev han afløst af Jens Otto Krag, også socialdemokrat. Det var årtiet, hvor velfærdsstaten for alvor slog igennem.
  • Landbruget, der hidtil havde været det største erhverv, blev afløst af nye industrivirksomheder i byerne. De kunne beskæftige den arbejdskraft, der var blevet overflødig i landbruget med mekaniseringen.
  • Det var også nu det blev mere almindeligt, at familier fik bygget deres eget parcelhus, hvilket betød byernes forstæder voksede betydeligt.
  • Alt i alt et forrygende i årti.
  • Men – i 1968 følte mange unge, at de ikke havde fået del i ”kagen” og startede det vi senere kom til at kende som - 68-generationen.
  • Først i 1960 dækkede TV-udsendelserne hele landet. Fra 1969 skete der en gradvis indførelse af farve-tv. Antallet af husstande, som anskaffede sig et fjernsyn, voksede hurtigt - fra ca. 1% i 1956 til 50% i 1963.

1970
- boede der i Danmark 4,9 mill. Der blev i født 70.802.
  • I 1970 var middellevealderen 73,3 år.
  • Et rugbrød kostede 2,50 kr. og et franskbrød 1,04 kr. Smør pr. pund 11,51 kr. og tilsvarende margarine 3,84 kr.
  • Statsministeren havde siden 1968 været den radikale Hilmar Baunsgaard, der i 1971 blev afløst af Jens Otto Krag igen.
  • Den 2. oktober 1972 stemte vi om vi skulle være medlem af EF, og det mente 2/3 vi skulle.
  • Dagen efter afstemningen trak Krag sig som statsminister, og han udpegede den ret ukendte formand for arbejdsmandsforbundet – Anker Jørgensen - til sin efterfølger.
  • Han havde posten i resten af årtiet, bortset fra et år med venstremanden Poul Hartling.
  • Det blev årtiet med voldsom økonomisk krise. Først udløst af en global oliekrise i 1973, hvor araberne lukkede for olihanerne, over for de lande der havde sympatiseret med Israel i endnu en af deres krige med araberne.
  • Vi oplevede det med bilfrie søndage og tårnhøje priser på benzin og fyringsolie. I 1979 kom endnu en oliekrise, efter Irans fald til islamisterne.
  • Årtiet endte med en udlåns rente på den forkerte side af 20%.
  • I 1975 havde 84% af alle husstande et TV.

1980
- boede der i Danmark 5,1 mill. Der blev i født 57.293.
  • I 1980 var middellevealderen 74.3 år.
  • Et rugbrød kostede 4,56 kr. og et franskbrød 3,23 kr. og smør pr. pund 11,66 kr.
  • Statsministeren var stadig Anker Jørgensen, der et par år efter blev afløst af den konservative Poul Schlütter, der var der resten af årtiet.
  • Økonomien blev rettet op med forskellige tiltag, f.eks. med kartoffelkuren. Et kaldenavn der meget klart betegnede årtiet, som også efterfølgende er kaldt – fattigfirserne.
  • I 1986 vedtog Folketinget at oprette et TV2, som en public service-tv-station, der skulle supplere Danmarks Radio. Finansieringen blev en blanding af reklameindtægter og licensmidler.
  • Den 1. oktober 1988 begyndte TV2 at sende i konkurrence med DR.

1990
- boede der i Danmark 5,1 mill. Der blev i født 63.433.
  • I 1990 var middellevealderen 74,9 år.
  • Et rugbrød kostede 7,46 kr. og et franskbrød 5,81 kr. og smør pr. pund 21,10 kr.
  • Statsministeren var stadig Poul Schlütter, men han gled i ”Tamilsagen” et par år efter og blev afløst af socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen. Han havde posten resten af årtiet.
  • Økonomien var nu i fremgang, og der blev råd til mere for den enkelte dansker.
  • I 1996 åbnede DR sin anden tv-kanal: DR2 – i første omgang distribueret via satellit og kabler.
  • Men det blev også årtiet, hvor vi kom til at omstille os afgørende på den måde vi kommunikerede med hinanden på, - nemlig med IT teknologien og internettet.

2000
- boede der i Danmark 5,3 mill. Der blev i født 67.084.
  • I 2000 var middellevealderen 76,7 år.
  • Et rugbrød kostede 13,63 kr. og et franskbrød 7,38 kr. og smør pr. pund 23,10 kr.
  • Statsministeren var stadig Poul Nyrup, men året efter blev han afløst af venstremanden Anders Foog Rasmussen, der havde posten til 2009, hvor man blev afløst af den 3. Rasmussen på stribe – Lars Lykke Rasmussen, der også var fra venstre.
  • Årtiet huskes nok mest fra finanskrisen fra 2008 og nogle år frem. Det fik voldsomme konsekvenser for verdensøkonomien og for den enkelte.
  • Det var også årtiet, hvor Danmark igen blev krigsførende nation, ved at støtte USA's krige, først i Afghanistan og få år efter i Iraq.
  • Det har siden haft konsekvenser for mere end 30.000 unge soldater. Mange har mistet livet og de overlevende døjer med traumer efter udsendelserne.

2010
- boede der i Danmark 5,5 mill. Der blev født 63.411.
  • I 2010 var middellevealderen 79,2 år.
  • Et rugbrød kostede 16,94 kr. og et franskbrød 8,56 kr. og smør pr. pund 29,40 kr.
  • Statsministeren var Lars Løkke Rasmussen, men året efter blev han afløst af socialdemokraten Helle Thorning Smidt.
  • I 2015 fik Lars Løkke igen nøglerne til statsministeriet, men måtte i 2019 igen aflevere dem til socialdemokraten Mette Frederiksen.
  • I løbet af årtiet kom man godt ud af finanskrisen og renten blev rekord lav, ja her ved slutningen endda negativ rente.
  • IT har for alvor overtaget vores kommunikation. Vi kan ikke længere kommunikere med offentlige myndigheder med blæk og papir. Og også i stigende grad også med hinanden via vores smartphones.

2020
- boede der 1. januar i Danmark 5,8 mill. Der blev i 2019 født 61.167.
  • I 2020 forventes middellevealderen at blive 81 år
  • Statsministeren er stadig Mette Frederiksen, og vi ved jo ikke hvor længe hun bliver, men hun har sat sig grundig fast i stolen.
  • Og så – i marts oplevede vi begyndelsen til en 100 års hændelse – en pandemi COVID19. Her ved årets udgang har den stadig godt fat i vores hverdag og vi ved jo ikke hvor og hvornår det ender.
  • Men – der har været mange pandemier igennem historien, og alle er endt igen, på et tidspunkt, så det gør den aktuelle nok også.


Tilbage til indhold