9. april 1919 i Bur - Vestjyder.dk/minhistorieom

Den 9. april 1940 skete der noget, som vi der husker denne dag, aldrig nogensinde glemmer.

Den gård jeg tjente på, lå lige ved en jernbaneoverskæring, hvor ledderne skulle lukkes, hver gang et tog skulle passere. Fru Matz, konen der passede ledderne, kom og fortalte os om morgenen, at togene var indstillet, da landet var blevet besat.

I løbet af formiddagen blev det officielt udsendt i radioen, at tyske tropper var gået ind i landet "for at beskytte os”. For at undgå yderlige blodsudgydelse havde regeringen valgt, at opgive modstanden. Der var tidlig om morgenen ydet modstand af de soldater, der var stationeret i Sønderjylland, hvor flere faldt for fædrelandet.

”Enhver uoverlagt handling eller ytring kunne få alvorlige følger, underskrevet af:

Kongen Christian den X - Statsminister Stauning”.

Vi var selvfølgelig alle klar over, at en sådan "beskyttelse" ville vi helst have været foruden. Store flokke af flyvemaskiner fløj hen over hovedet på os på vej mod Norge. Der var modstanden større.

Med øjeblikkelig varsel skulle hele landet mørklægges. Fra begyndelsen var det ret effektiv. Det var underligt, at man ingen steder kunne se lys, når man færdedes ude efter mørkets frembrud. De få biler der nødvendigvis måtte køre, var jo kun læger og dyrlæger. De skulle have det meste af lygterne tildækket, der måtte kun være en smal stribe, så køretøjet kunne ses af andre vejfarende. Ligeså var det med cykellygten.

Der blev også ret hurtig indført restriktioner. Ingen måtte færdes på offentlig vej mellem kl. 22 aften og 5 morgen. De der nødvendigvis skulle ud, fik udstedt en passerseddel. Det blev senere igen ophævet, da vi juni 1941 fik udstedt et legimationskort og kunne så færdes nogenlunde frit, i det område vi boede.

Det blev hurtig en ny hverdag, - men med store begrænsninger.