Kartoffelferie

Min barndom var der stadig en del børn, der skulle bruge efterårsferien til det den oprindelig var indført til – kartoffeloptagning.

Det var koldt og vådt, at ligge på knæerne i en uge og samle kartoflerne op fra den ligeså kolde og våde jord. Så ferie var det ikke.

Der skal vi tilbage til 1814, hvor den første folkeskolelov blev indført.

Egentlig blev der lavet en lov for børnene i byen, som skulle i skole hver dag, medens de kun skulle hver anden dag på landet.

Derudover fik Kong Frederik VI indført, at "forældre og huusbonder fik lov til at holde arbejdsduelige børn på landet hjemme, når arbejdet i marken krævede alle hænder”.

Det var egentlig kun meningen det skulle gælde for høstarbejdet, men i 1823 blev det også tilladt at holde børnene hjemme, når kartoflerne skulle op af jorden.

Det skyldtes sandsynligvis, at vi skulle et stykke op i 1800-tallet, før kartoffelavl blev almindeligt, og at bønderne nu begyndte at holde børnene hjemme også til kartoffelhøsten.

Det var svært for lærerne på landet, at få undervisningen til at hænge sammen, når børnene ikke var fraværende på samme tid. I 1899 blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42, og det har den gjort siden.

Men tilbage til kartoffeloptagningen.

Mens faderen eller karlen gik gennem kartoffelrækkerne med hesten og en plov, der skubbede kartoflerne op af jorden, kravlede børnene bagefter og samlede de for mange børn, forhadte kartofler op. Sådan gik den ”ferie”

Med til historien hører også, at børnene i 1800’tallet på landet ikke var tænkt til at skulle bruge deres tid i skolen.

Drengene havde allerede fra fem-seks årsalderen pligter på forældrenes gård, eller var ude at tjene hos andre. Pigerne havde ligeså tidlige pligter i husholdningen, så skolen var for mange bønder et nødvendigt unde.

Men tiderne skifter, og heldigvis for det, og siden 1956 har der været den samme folkeskolelov gældende for såvel børn fra landet som byerne.