Fæstebønder - BLOG - Vesjyder.dk

Gå til indhold

Hoved menu:

Fæstebønder i 1615

Vesjyder.dk
Udgivet af i Fæstebønder ·
Tags: Fæstebønder
Rysensteens genvordigheder med de Fjaltring bønder!

Også for fire hundrede år siden vidste folk på vestkysten hvad de ville, og i allerhøjeste grad, hvad de ikke ville.

I december 1615 havde der været en stormflod, der havde forårsaget enorme ødelæggelser på Rysensteen med tillæggende. Det var så omfattende, at de 19 fæstegårde i Bøvling, der normalt gjorde hovarbejde på slottet, ikke kunne overkomme at genoprette skaderne.

Derfor pålagde lensmanden, Predbjørn Gyldenstjerne på Rysensteen, i 1616, med kongens samtykke, at bønder i bl.a. Fjaltring ”for fremtiden at gøre ugedagsarbejde på slottet, så vidt lensmanden på kgl. majestæts vegne syntes ret og billigt at være”.
Dette pålæg nægtede bønderne i Fjaltring at efterkomme, og de udeblev, hver gang de var tilsagt, på nær som Jep Knudsen i Ottedal.

Hvordan kunne nu disse bønder modsætte sig det krav, lensmanden med kongelig tilladelse rejste? Jo, de havde et gammelt kongebrev, som de forlangte respekteret.
På Vandfuld Herredsting fik de ikke medhold, så de appellerede til Viborg Landsting i 1617, ”for med kongebrevet i hånd for en højere ret at tvinge lensmanden til ikke at røre ved deres frihed”.

Brevet var udstedt af kong Hans og var dateret i Vestervig kloster i 1505; det meddelte, at majestæten:
„ — af sønderlig gunst og nåde have undt og tilladt, at kronens tjenere udi Vandfuld herred må og skal derefter til evig tid være kvit og fri for oldensvin og skovsvin, sameledes at deres skat, leding, gæsteri eller nogenanden deres ret årlig skyld skulle herefter ej årligen forhøjes, meden de måtte og skulle være og blive ved sådan skat, skyld og gæsteri, som de af arilds tid været haver og ej ellers besværes med nogen ulovlig ægt eller sådan ulovlig tøngi af lensmanden i Vandfuld herred efter denne dag i nogen måde —.”

Over for landsdommerne fremhævede bønderne, at de i forvejen forrettede adskilligt arbejde for lensmanden på Rysensteen.
Men det hjalp dem ikke. Ridefogeden fremlagde et ”synsvidne” på det, ”af vandflod ødelagte sogn” og hævdede, at der skulle flere til at udbedre skaderne, end bønderne fra de 19 fæstegårde i Bøvling.

Lensmanden var for øvrigt selv landsdommer, og hans kolleger, der nu sad til doms over ham, gav ham helt og fuldt ret. Hovedgården skulle drives. Sagen mod bønderne var ført, som den skulle ved Herredstinget, og stod ved magt.

Alle de ulydige bønder, med undtagelse af den forsigtige Jep Knudsen i Ottetal, mistede den dag retten til at sidde i deres fæstegårde. De måtte nu op på slottet i Bøvling og ”aftinge” deres vilkår med lensmanden eller ridefogeden, idet man forlangte, at de fæstede deres ejendomme på ny og betalte ”stedsmål” af dem.
Og så måtte de selvfølgelig herefter gøre alt det arbejde, lensmanden forlangte af dem.

Kilde: Bøvling Lens arkiv og lokalhistorikeren Alfred Kaae.

01.07.2018 - J.E. Villadsen

Rysensten ved Bøvling




© Jens Erik Villadsen - Vestjyder.dk
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu