Den spanske Syge 1919 - BLOG - Vesjyder.dk

Gå til indhold

Hoved menu:

Den spanske Syge 1919

Vesjyder.dk
Udgivet af i Epidemier ·
Tags: DenspanskeSyge
Den spanske Syge og Gudstjenesterne
Ved årsskiftet til 1919 var Den Spanske Syge i Holstebro igen kommet voldsomt tilbage, efter man igen havde åbnet skolerne.
Men kirkerne havde stadig åbent med gudstjenester, hvilket amtets embedslæge advarede meget imod, men ikke kunne gøre noget. Det var alene kirkerne der kunne træffe den afgørelse.

Holstebro Dagblad bragte dette interview den 2. januar 1919:

Hvad Amtslæge Ringberg mener.
Under en Samtale, vi i Dag havde med Amtslæge Ringberg, Ringkøbing, om den spanske Syge, og hvorunder han fremhævede, at Holstebro nu er den sværest hjemsøgte By i Amtet, spurgte vi Doktoren, hvad han mente om det Krav, der fra enkelte Sider var fremsat om en midlertidig Lukning af Kirkerne af Hensyn til Epidemiens Begrænsning.

Jeg mener, sagde Amtslægen, at der er noget aldeles inkonsekvent i dette, at medens der nedlægges Forbud mod alle andre Sammenkomster ud fra den Erfaring, at Smitten vitterlig udbedres gennem disse, saa fortsætter man med Gudstjenester, under hvilke mange Mennesker stuves sammen og synger i Fællesstab.
Jeg siger synger, fordi jeg mener, at denne Udtryksform er særlig farlig, hvor mange Folk er samlede.

De ved, at Smitten overføres værst ved Talen, idet Spytdraaberne, som udslynges under denne, saaledes spreder Bacillerne til de omkringværende, der indaander den.
Sang er at opfatte som en Art forceret Tale, virker ogsaa saaledes og har til Følge, at Smittekimen i særlig stort Tal udslynges.
Kommer saa hertil, at Folk sidder tæt sammen i begrænsede Rum og i længere Tid, medens Luften stadig mere forurenes, saa siger det sig selv, at Smittefaren forøges ganske alvorligt.

Vel skal jeg indrømme, at Kirkerummene jo er mere højloftede og almindeligvis bedre ventilerede end de fleste Beboelseshuse, altsaa mere hygiejniste, ligesom jeg ogsaa godt ved, at man ikke direkte kan vise Eksempler paa, at Mennesker er bleven smittede ved Gudstjenester.
At man ikke har Eksempler paa dette sidste, er jo imidlertid ikke noget Bevis for, at Folk ikke lige saavel kan have faaet Sygdommen under en Gudstjeneste som noget andet Sted.
Der foreligger jo nemlig ikke nogen effektiv Undersøgelse af Gudstjenesternes Virkning i saa Henseende: havde man en saadan Undersøgelse, vilde man maaske komme til at bøje sig for visse Kendsgerninger.

Faktisk er det dog nemlig bestemt fastslaaet den private Selstabelighed i stærk Grad begunstiger Smitteoverforingen, ligeledes Jernbanekupeerne.
Skolernes for tidlige Oplukning har faaet Epidemien til at blusse op igen overalt, hvor Folk stuves sammen i lukkede Rum, er Infektionen forstærket.
Skulde Kirkerne da være det eneste lukkede Lokale, hvor Bacillerne ikke kunde overføres?
Det er utroligt. Mig forekommer det i hvert Fald teoretisk og rent sundhedsmæssig usandsynligt og inkonsekvent, at Kirkerne paa Steder, hvor Epidemien raser, stadig holdes aabne for

Menneskesammenstuvning.
Præsterne fremholder i deres Modstand mod Kirkernes Lukning særlig den aandelige Side, Menighedens Trang til Kirkens Trøst i disse for mange Hjem saa tunge Tider.
Ja, Præsterne er jo imod Suspension af Gudstjenesterne, og de har selvfølgelig deres Bevæggrunde.
Om den Side skal jeg ikke udtale mig; jeg taler kun ud fra et Læge standpunkt, og der maa jeg give den Anskuelse Ret, at det er betænkeligt ikke at lukke Kirkerne, naar Stillingen er, som den er.
Men her har Sundhedsvæsenet jo ingen Indflydelse, det ligger i deres Haand, som har med Kirkernes Ledelse at gøre. Og her synes man jo at møde Modstand og en vis Mangel paa Forstaaelse af den sundhedsmæssige Side.

12.04.2020 - Jens Erik Villadsen


© Jens Erik Villadsen - Vestjyder.dk
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu