Vemb historier - Forlaget Vestjyder.dk

Gå til indhold

Vemb historier

Om bogen
Den nu 90-årige Erik Lystbæk Kristensen (2023) fortæller levende om den stationsby han kendte i sin barn- og ungdom, som var før, under og efter 2. verdenskrig.

Han har altid boet i Vemb, bortset fra soldatertiden. Det er i Vemb han har haft sit liv med Lydia og deres fem børn. Der har altid skullet arbejdes hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen, men det har også været et godt liv med mange fællesskaber.

Hvis man spørger Erik til uddannelse og arbejde, får man svaret, at han er uddannet som hjorddreng, soldat, pakhus- og lagerarbejder, brunkulsarbejder, betonarbejder, har arbejdet med forskalling og nivellering, og ikke mindst har han lært mange ting i livets lange skole.

Han fortæller om sine arbejdspladser, som også omfatter nogle ungdomsår i brunkulslejrene.

Sidst i bogen er medtaget en artikel om Vemb by, fra jernbanen kom i 1875, og der kun var ét privat hus, og slutter i 1917, hvor Vemb er blevet en driftig stationsby.

Det er Benny Vejlby (Eriks nevø) og Jens Erik Villadsen som har stået for at bogen kunne blive en realitet.
Sidst nævnte har redigeret bogen og står for udgivelsen via sit firma VESTJYDER.DK

Fakta om bogen
Bogen er på 116 sider, trykt på god kvalitetspapir, så de mange fotos fremstår i god kvalitet. Indbinding er paperback.
Bogen koster 160.- kr.

Salg
Kan bestilles i formularen herunder.
Den sendes til adressen du har opgivet.
Indtil videre portofrit
Men det kan tage op til 6-8 hverdage før du modtager den.

Der medsendes en faktura, der kan betales ved bankoverførsel eller med MobilePay.

Derudover kan den også købes i Dagli'Brugsen i Vemb og ved alle landets boghandlere








Fra udgivelsen den 4. november 2023 i Dagli'Brugsen Vemb.
Det er Erik Lystbæk Kristensen i midten, flankeret af Benny Vejlby (Eriks nevø) TH og Jens Erik Villadsen TV, der har udgivet bogen via sit firma VESTJYDER.DK

Tilbage til indhold