Redigeret og udgivet af Jens Erik Villadsen - Bur Sogns Historie

Gå til indhold

Redigeret og udgivet af Jens Erik Villadsen

Da min far Verner Villadsen døde i 2011, arvede jeg hans omfattende materiale om vores slægt og om Bur sogn, hvor han var født og boede til sit 24. år. Selvom jeg havde fulgt med i hans arbejde, kom det alligevel som en overraskelse, at han havde nået at samle så meget, og ikke mindst også havde fået det skrevet sammen.

Især Burs historie. Her var en komplet sognehistorie, fra matriklen i 1688 til han forlod sognet i 1944, og i nogle tilfælde helt op til 1990.
Materialet var for det meste håndskrevet, da han først senere begyndte at skrive på maskine, og han nåede ikke at få det hele omsat til maskinskrift.

Men der var jo ikke andet af gøre end at gå i gang med at få det hele afskrevet, nænsomt redigeret og få det sat op i bogform. Materialet er imidlertid så omfattende, at jeg har delt det op i tre dele.

Jeg vil takke alle de, der har åbnet deres døre for min far, når han kom rundt og gerne ville have dem til at fortælle deres historie om Bur, - vel vidende, at mange ikke er i blandt os længere. Også tak for alle de som har vist interesse for bogen, siden jeg overtog manuskriptet, - og ja nu sker der noget.



Tilbage til indhold