JEV - Projektet - Tove og Tom - Museet Mathildes Pakhus

Gå til indhold

JEV - Projektet

Jeg har kendt Tove og Tom i nogle år efterhånden og været imponeret af det gæstfrie par fra første gang, jeg besøgte dem.
Jeg beundrer Toms store livslange samling af de sidste 100 års brugsting, der har været brugt i hjemmets husholdning, værktøj til datidens håndværk, landbrugets håndværktøj, købmandsbutik, marskandiser, skolehistorie, ja jeg kunne blive ved, - men gå på opdagelse på hjemmesiden her.
Jeg har været imponeret af Toves klaverspil og overblik over der store hus` aktiviteter og de mange gæster, der kommer forbi.
Stor tak til Tove og Tom fordi  de har stillet deres hjem og ekspertise til rådighed, så jeg har kunnet fortælle historien her.

Tove og Tom Andersen & museet "Mathildes Pakhus" er første fortælling her på vestjyder.dk - Fortællinger - Om og af Vestjyder - og dem, der har valgt at blive det.
Der vil hen ad vejen, efterhånden som jeg får fortællingerne, såvel i skrift som video produceret, komme flere her på denne hjemmeside.

Kolofon:
Tekst - Foto - Redigering - Udgiver
Jens Erik Villadsen - mail@vestjyder.dk
Praktikant: Ida Bust

Januar 2016
Jens Erik Villadsen
Tilbage til indhold