Buchholtz’ hus i Struer
Kunst
Når man besøger Struer museum er det for de flestes vedkommende for at se Bang & Olufsen udstillingen, og på det seneste også oplevelsen af museets lyddesignudstilling.
Men på nabogrunden, i tilknytning til museet, kan man opleve Johannes Buchholtz’ hus. En tidslomme, som de fleste vil synes, er en god oplevelse.
Johannes Buchholtz var for 100 år siden en kendt og folkekær forfatter
I dag er han glemt af de fleste, men når man står i forfatterhjemmet i Struer, bliver hans person vakt til live.Johannes Buchholtz var født 1882 i Odense og døde i 1940 som 58-årig af dårligt hjerte.Debuterede med romanen ”Egholms Gud” i 1915 og kunne, takket være sin litterære succes, i 1924 sige sin stilling op som jernbaneassistent og levede indtil sin død af at skrive.Buchholtz var ikke anmeldernes favorit, men var folkekær, især på sin hjemegn ved Limfjorden.Det blev hans hjemegn, efter han som 20-årig jernbaneassistent i 1902 blev sendt til Struer.Det fortælles, at han ikke var særlig begejstret for hverken byen eller det vestjyske landskab, men ændrede mening, efter at datteren til ejeren af det pensionat, hvor Buchholtz spiste sine måltider, viste ham rundt på egnen. Datteren hed Olga, og blev i 1908 til Olga Buchholtz, da hun giftede sig med jernbaneassistenten.
Tre år senere fik de en lokal murermester til at opføre deres hus efter Johannes Buchholtz’ egne tegninger
Huset blev placeret på en bakketop i udkanten af Struer med udsigt ned mod havnen og udover fjorden.Mange syntes, at det var mærkeligt at placere huset i udkanten af byen, en anden opfattelse ville man nok have i dag.Og så var der prydhaven, som noget man ikke var vant til se. Haven skulle jo bruges som nyttehave til at dyrke noget, man kunne spise, men Buchholtz glædede sig over naturens skønhed og ville kunne nyde den lige uden for døren i form af prydhaven.Det var et stort hus, især i betragtning af at ægteparret aldrig fik børn og boede alene på de to etager.Spisestuen står, som resten af huset, stort set, som da Olga og Johannes Buchholtz levede.
Som noget nyt er alle rum udstyret med lydeffekter i form af soundescapes
udviklet i samarbejde med CAVI, Aarhus Universitet. Der er baggrundslyde, som høns i haven og et ur, der tikker, og indtalte samtaler mellem husets beboere, som man forestiller sig, at de kunne have været ført. Alt er med til at give liv til huset.
I 1929 oprettede Buchholtz på nabogrunden til sit eget hus et museum
Her lå Struers ældste bygning, Torngaard, der oprindeligt var bondegård, senere præstegård for så at blive lokalhistorisk museum.Her blev gamle ting og sager udstillet, hvilke Johannes Buchholtz var stor tilhænger af at bevare i sin samtid og for eftertiden.Ægteparret Buchholtz’ eget hjem kom efter deres død til at indgå som en del af museet, og dermed en vigtig del af Vestjyllands historie.
Buchholtz’ hus giver et godt billede af, hvordan middelklassen levede først i 1900-tallet
- med alkover og malede blomsterdekorationer på flere af møblerne.Der er mange af samtidens bøger i reolerne, og på 1. sal finder vi Buchholtz’ arbejdsværelse, der blev indtaget hver formiddag til hans forfattergerning.
Olga og Johannes Buchholtz var kendt for deres gæstfrihed
- og huset udviklede sig til samlingssted for samtidens kulturpersonligheder, som Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johan Skjoldborg, Johannes V. Jensen, Thit Jensen, Piet Hein, Sigurd Swane m.fl.Karl Bjarnhof var i årene 1917-18 ung organist i Struer og han fortæller om Olga og Johannes Buchholtz’ gæstfrihed:”Mange mennesker kom og gik i Buchholtz’ hus. Alle blev de taget imod som var de ventet. Tid blev umærkeligt ryddet, bord dækket i spisestuen med de norske bondemøbler og gardiner med påsyede røde hjerter. Fest uden fortravlede nervøse forberedelser. Et måltid tryllet frem. Vin eller brændevin, hvad der nu hørte sig til. Munterhed, livsglæde. Markus Bjerre fra Venø, Touborg Jensen fra Gudum, Normann fra Hjerm, egnens folk der ikke kom til byen uden at gøre sig et ærinde hos Johannes og Olga. Belæste mænd, begavede, politisk vågne. Man sad som himmelfalden og lyttede til deres samtaler, deres diskussioner”
Buchholtz-parret var som nævnt barnløse
- men børn kom der alligevel mange af i hjemmet, da Olga Buchholtz var klaverlærer, og efter mandens død i 1940 havde hun flere unge piger som logerende indtil sin egen død 17 år senere.
Jens Erik Villadsen
Buchholtz’ hus giver et godt billede af, hvordan middelklassen levede først i 1900-tallet